iPad 2-processor opgraderet til 32nm

Den prisbillige iPad 2 har fået en forbedret processor.

Selv om den nye 32 nm A5-chip, som Apple er begyndt at bruge i iPad 2, benytter samme generelle arkitektur som forgængeren, giver den ifølge tests foretaget af Anandtech en noget forbedret batteritid.

Testen viste at den nye 32nm chip i forhold til den gamle 45nm-udgave hævede den generelle batteritid med 15,8%, og overraskende nok viste det sig at batteritiden blev hævet med hele 29% når iPad’en blev brugt til grafiktunge spil som Infinity Blade 2.

Den “nye” iPad 2 har modelnummeret iPad 2,4, men desværre er det som forbruger ret umuligt at finde ud af, om man køber en iPad 2 med den gamle eller den nye processor, eftersom de nye kun kan identificeres ved at tænde dem. Modellerne skulle iøvrigt være temmelig sjældne.

iPad 2.4 er sandsynligvis en test af den nye 32nm-arkitektur som forberedelse til den nye iPhone, der forventes at få en quad-core processor.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *