Jonathan Ive: Mit nuværende projekt er mit livs vigtigste

Bliver det kommende Apple-fjernsyn mere banebrydende end iPod og iPhone?

Under sit besøg i London for at blive adlet af den britiske dronning, havde Jonathan Ive også tid til at snakke med The Telegraph, hvor han blandt andet taler om sit nuværende projekt.

Adspurgt om, hvilket arbejde, Ive vil blive husket for af eftertiden, svarer han:

Det er et svært spørgsmål. På mange måder føles det som om at det vi arbejder på lige nu er det vigtigste og bedste arbejde, vi nogensinde har lavet, så svaret må være det, vi arbejder på nu, hvilket jeg selvfølgelig ikke kan fortælle dig om.

Det er store ord, eftersom Ive kan skrive både designudviklingen af iPod, iPhone og iPad pg flere Maccomputere på sit CV, og spekulationerne går selvfølgelig straks på, om ikke der menes det fjernsyn, som Apple menes at være i gang med at udvikle.

Rygter har allerede antydet at Ive har en prototype af et 50 tommers fjernsyn i sit ultrahemmelige laboratorium i Apples hovedkvarter.

Jonathan Ive antyder videre i interviewet at han ikke er specielt glad for Apples valg af brugerfladerne med fake læder og lærredlook i iOS og OS X, og fortæller at han ikke deltager særligt meget i den del af Apples designarbejde.

Læs hele interviewet her 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.