LG Optimus 4X HD er nu i Danmark

LG’s topmodel skal blandt andet konkurrere med Samsung Galaxy S 3.

LG Optimus 4X HD blev præsenteret allerede på MWC i februar, men først nu er den klar til at ramme butikshylderne. Ligesom LG var først med at lancere en dualcore mobil, var de – sådan rent teknisk – også først med lanceringen af en quad-core, men siden er der som bekendt kommet flere til fra både HTC, Huawei, og ikke mindst Samsung

Optimus 4X HD får sit navn efter den Tegra 3 quad-core processor, der sidder indeni. De fire kerner giver mulighed for at spille virkelig grafiktunge spil ved hjælp af mere avancerede applikationer og tjenester samt afspille video i høj opløsning, selvfølgelig understøttet af den højopløselige skærm og et kraftfuldt batteri.

Skærmen er en 4,7 tommer stor True HD IPS, som selvfølgelig har en HD 720p-opløsning.

Indeni er der også blevet plads til et kraftigt batteri på hele 2.150 mAh, og på kamerasiden finder vi det efterhånden næsten obligatoriske 8MP kamera, samt et 1,3MP frontkamera.

Det hele er pakket ned i et slankt design med en tykkelse på kun 8,9 mm

Styresystemet er Android 4.0 og der er 16GB hukommelse.

De vejledende udsalgspris bliver mellem 3.500 og 4.000 kr.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.