Motorola RAZR MAXX kommer til Danmark

Motorolas smukke og solide smartphone holder sit indtog på det danske marked midt i maj.

RAZR MAXX er dybest set en RAZR med et ekstra stort batteri, på hele 3.300 mAh, der forøger taletiden til op til 17,6 timer, hvilket i følge Motorola er det højeste på markedet. Til gengæld er RAZR MAXX så en anelse tykkere over taljen i forhold til grundmodellen, med en tykkelse på 8,99 mm, hvilket dog i forhold til konkurrenterne ikke er noget RAZR MAXX skal skamme sig over.

RAZR MAXX er designet til at kunne holde til hverdagens udfordringer med en stærk skal af KEVLAR fibre og en skærm med Gorilla Glass. Og hver del af Motorola RAZR MAXX er derudover beskyttet af en vandafvisende belægning, der betyder at betyder at vand ikke umiddelbart beskadiger mobilen.

Den 4,3 tommer store skærm er af typen Super AMOLED Advanced, og hele herligheden drives af en dual-core 1,2 GHz processor.

Udover solidt hardware i et strømlinet design byder Motorolas smartphones også på en mændge applikationer og indhold, blandt andet Smart Actions, der er unik for Motorola, som har fået endnu flere funktioner og nu kan automatisere daglige opgaver baseret på tidspunkt, sted, batteriniveau og meget mere.

Motorola RAZR MAXX kommer også med Motorolas MotoCast app, der giver mulighed for at streame eller downloade indhold fra hjemme- eller arbejdscomputeren direkte til mobilen, så dokumenter, billeder og musik altid er tilgængelige. App’en kan bruges i stedet for en cloudtjeneste med alle de fordele der hører med, men uden at man ligger sit indhold i skyen men behodler det hjemme på sin egen PC.

Derudover medfølger produktivitets-apps som GoToMeeting og QuickOffice.

Motorola RAZR MAXX leveres med Android 2.3 Gingerbread, men opdateres til Ice Cream Sandwich i løbet af andet kvartal 2012.

Prisen er endnu ikke offentliggjort.

 

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.