Ny iPad-dock fra B&O

BeoPlay A3 er en af de seneste nyheder i B&O’s Play-serie.

B&O nye Play-serie er specielt designet til det yngre publikum, og blandt de seneste nyheder i serien er BeoPlay A3, der er en iPad-dock, der ifølge B&O “skruer helt op for lydkvaliteten på iPad”.

BeoPlay A3 har et kileformet design, som gør at docken kan positioneres både lodret, vandret og skråt, hvilket giver mulighed for at udnytte alle iPad’ens bærbare funktioner fuldt ud. I skrå stilling er den perfekt til for eksempel at skrive mails, og i vandret position kan iPad’en fungere som tv-skærm til videoer eller multimediepræsentationer, mens den lodrette position er oplagt til visning af afspilningslister.

Med en vægt på 1,5 kg  er docken også let nok til at man kan bruge den når man sidder og ligger ned, og de afrundede kanter er ikke alene en flot designdetalje, men gør også produktet behageligt at røre ved

Men det vigtigste er naturligvis lyden. Med BeoPlay A3 lancerer Bang & Olufsen en teknologi kaldet Adaptive Stereo Orientation, som registrerer, hvilken vej musiksystemet vender, og vælger, hvilke af de fire indbyggede højttalere i BeoPlay A3 der skal aktiveres for at opnå optimal lydkvalitet i den givne position. Der er en 2-tommers basenhed, samt tre 0,5-tommers højttalere bygget ind i hvert sit hjørne af dock’en.

Batteritiden er på 5 timer, og dock’en lader både sig selv og iPad’en op, når den er tilsluttet et strømstik.

BeoPlay A3 fås i sort til en vejledende pris på 3.999 kr.
Fås i Bang & Olufsen butikker, hos udvalgte forhandlere eller i B&O PLAYs onlinebutik ultimo maj 2012.
Udover BeoPlay A3 har B&O også lanceret et fjernsyn i Play-serien, samt en udvidet model af iPhone-docken BeoSound 8 kaldet BeoPlay 8, som understøtter AirPlay.
Udgivet i samarbejdet med GadgetZonen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *