Optimer OS X Lion med Cocktail 5.2

Det svenske firma Maintain er klar med en større opdatering til Cocktail.

Med programmet Cocktail får du en række muligheder for at optimere din Mac til at køre bedst muligt.

Cocktail understøtter afvikling af vedligeholdelses-scripts i Mac OS X men kan også mange andre ting, som at beskytte mod trojanske heste og optimere netværksforbindelser og harddiske.

I den nye udgave af Cocktail til Lion, er der en række spændende forbedringer, blandt andet til Pilot scheduler. Piloten afvikler automatisk en række udvalgte handlinger.

Den nye udgave af Cocktail til Lion har også forbedringer til en række andre områder, eksempelvis kan programmet nu automatisk tømme ubrugt med optaget hukommelse og frigive det til Mac’en.

Cocktail 5.2 har også forbedret understøttelse til Microsoft Office 2011 14.2 og Firefox 12, ligesom man har forbedret den automatiske overvågning af skadelige fil.

Cocktail koster fra 19 dollars og findes til både Mac OS X Leopard, Snow Leopard og Lion.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *