Rygte: Billig 7-tommers iPad til oktober

11/05/2012

Apple anlægger en iPod-lignende strategi på tabletmarkedet.

Ifølge iMores kilder vil Apple lancere en 7-tommers iPad til efteråret, til en pris på blot $200 – $250. Ifølge kilderne vil den lille iPad endda have en skærm med samme opløsning som den nye iPad, bare nedskaleret i størrelse, hvilket vil give en pixeltæthed på ca 336 ppi, hvilket er det samme som iPhone 4S og højere end den nye iPad, som har en pixeltæthed på 264 ppi.

For at kunne holde prisen så lav, vil der derimod være sparet på hukommelsen som kun bliver på 8GB. Er rygterne sande bliver det spændende at se, hvad der sker med iPod Touch’s pris, som lige nu ligger på $200 for en 8GB model.

Kilderne fortæller at Apple’s hensigt med en lille iPad er at sætte sig tungt på hele markedet, som de gjorde det med iPods tilbage i 2004, hvor der blev lanceret en stribe iPods i forskellige prisklasser. Lige nu er det primært Amazon som sidder på low-end markedet for tablets i USA med deres Kindle Fire, som netop koster $200. Også Barnes & Noble har deres billige Nook Tablet som sælger ganske godt, mens andre spillere som Samsung, Motorola og HTC indtil videre ikke har haft den helt store succes med deres små tablets.

De mest seriøse rygter om en iPad Mini peger på en iPad med en skærm på 7,85 tommer.

 

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


× 3 = atten


Annonce