Rygte: iMac og MacBook Air får også Retinaskærm

Apple vil måske opgradere hele linien af Macs med de højopløselige skærme.

Alle venter efterhånden en ny  MacBook Pro med retinaskærm i løbet af sommeren, men måske har Apple flere kaniner i hatten.

ABC News citerer “egne kilder” for at Apple også vil lancere en iMac med Retinaskærm, og 9to5mac mener at vide at også Air-familien vil blive komme med i det gode selvskab, og at alle de nye Retina-Macs vil blive præsenteret på WWDC.

Det er dog ikke uproblematisk at indkorporere Retinaskærme i både iMac og MacBook Air. På en 21″ iMac vil en retinaskærm skulle håndtere opløsninger på 3840 x 2160p, og på en 27″ en opløsning på svimlende 5120 x 2880, hvilket vil sætte store krav til grafikkortet.

På Air vil en retinaskærm give udfordringer for batteritid, vægt og størrelse, på samme måde som ved den nye iPad.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *