Rygte: MacBook-produktion skaber mangel på arbejdskraft

29/05/2012

Apples produktion af bærbarecomputere skaber kapacitetsproblemer i Asien.

Mens vi herhjemme venter i spænding på nye MacBooks, bliver der arbejdet så scveden springer hos Apples underleverandører, der ifølge den ikke altid korrekte netavis Digitimes har svært ved at følge med efterspørgslen.

Nogle af underlevendørerne har problemer med at skaffe arbejdskraft til de store ordrer fra Apple, mens andre simpelthen har valgt at udlicitere deres ordrer.

Ifølge kilderne har Apple bestilt op til 50% flere MacBooks end sidste år.

Apple forventes at præsentere nye MacBooks på den totalt udsolgte WWDC i juni. Udover selvfølgelig at benytte de nye Ivy Bridge processorer, regner man med flere større nyheder i designet, såsom retinaskærm, og et tyndere design på MacBook Pro.

Udover nye MacBooks og Macs forventes Apple både at præsentere den nye version af OS X, kaldet Mountain Lion, samt flere nyheder til iCloud og måske en betaversion af iOS 6, når WWDC løber af stabelen 11. til 15. juni.

 

 

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.


Annonce