Apple patenterer Air-design

Det kileformede design på MacBook Air er nu Apples intellektuelle ejendom.

Apple har nu patent på at lave bærbare computere med et kileformet design, hvor forkanten er tyndere end bagkanten. Patentet er blevet godkendt af de amerikanske myndigheder i tirsdags.

Dén nyhed kommer nok til at gøre ondt på en ultrabook-producent eller to, for der er en ordentlig masse ultrabooks som kommer på markedet til efteråret, der netop har ladet sig inspirere af kileformen.

For nylig forsvarede HP designet af deres nye sølvfarvede, kileformede Envy Spectre med at “Apple ikke har patent på sølv”. Det har de naturligvis heller ikke (endnu?), men kilen er nu lukket land for blandt andre HP, og vi gætter også på at netop HP er blandt de ultrabookproducenter, der vil få en hilsen fra Apples advokater vedrørernde Envy Spectre, som kan ses nedenfor:

via TheVerge

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *