Apple vil have kontrol over tilbehørsmarkedet

 iPhones nye dock connector vil måske udelukke ulicenseret tilbehør.

Formålet med den redesignede dock connector, som den næste iPhone forventes at få, kan handle om andet og mere end bare at spare dyrebar plads.

Robrt Scoble, som er en kendt figur indenfor teknologibranchen, skriver i en kommentar på TechCrunch at Apples med redesignet ønsker at få mere kontrol med det bugnende tilbehørsmarked. En “ingeniør som arbejder i  mobilbranchen” skal have fortalt ham, at Apple vil indbygge chips i den nye oplader, som gør at den nye iPhone kun kan forbindes med trediepartsudstyr, der har fået en licens fra Apple.

Derudover nævner Scoble også at den næste iPhone kan blive tyndere, og at vi måske vil se et magnetisk opladerstik, a la Magsafe. De magnetiske opladerstik har den fordel at de er mere holdbare fordi der ikke er nogen fysiske smådele der kan bøje eller knække, og Scoble fremhæver især bilproducenterne som nogle, der er meget interesserede i denne forbedring. Interessant…….især fordi Apple på WWDC afslørede at de har indgået samarbejde med en række førende bilfabrikanter om at lave en såkaldt “eyes free” brug af Siri, så Siri kan betjenes via en knap på rattet.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.