Apples kort får hård kritik

Måske var det alligevel ikke en god ide at smide Google Maps på porten.

En af de helt store nye features i iOS 6 er Apples egen kort-app, som blev præsenteret på WWDC under stor “uuuh” og “aaah” fra tilhørerne. Apple fremhæver selv Flyover-funktionen med 3D billeder af store byer, turn-by-turn navigation, og integration med tjenesten Yelp, der giver en masse brugergenereret info om forskellige interessepunkter, og det var da også en flot præsentation men spørgsmålet er, som altid, hvordan det så virker i praksis.

Det har det norske site amobil.no sat sig for at undersøge, og resultatet på mildt sagt siges at være skuffende.

For det første hæfter amobil sig ved at detaljegraden på de almindelige kort er langt mindre end på Googles. Google har for eksempel aftegninger af bygninger, busruter og langt flere interessepunkter med, mens Apples kort, som er udviklet i samarbejde med blandt andet TomTom ikke har de to førstnævnte og langt færre af de sidstnævne.

Det er også tvivlsomt, hvor interessant Yelp-integrationen er herhjemme. i USA har tjenesten eksisteret i en rum tid, men i Danmark åbnede tjenesten i april, og kun i København i første omgang. Som med alt brugergenereret information tager det tid at få opbygget en ordentlig portefølje, før tjenesten er interessant, og det vil den næppe være foreløbig – for danskere i hvertfald.

Også sattelitbillederne får hårde ord med på vejen. I forhold til Googles er de af meget svingende kvalitet, og for Norge var de direkte elendige.

Flyover-funktionen virker indtil nu også kun meget få steder. New York og London mangler for eksempel i den udgave amobil har testet, og tilmed mister man jo også Google Street View, som ellers har været tilgængelig på iPhone siden 2008.

Der er selvfølgelig tid endnu, før Apple er klar med den færdige version af iOS 6, men der er tilsyneladende meget arbejde der skal gøres, før Kort-app’en bliver mere end bare halvfærdig.

kilde: Amobil.no

 

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.