Google maps får 3D og offline kort

Google præsenterede deres nye kortfunktioner i går.

Google føler sig nok en anelse pressede af at Apple har valgt at droppe Google Maps i iOS, men angreb er som bekendt det bedste forsvar, og derfor annoncerede Google sine nye tiltag for deres korttjeneste i går – i god tid inden Apple forventes at lancere deres egen kort-app i næste uge på WWDC.

Som invitationen til pressemødet antydede bliver der ganske rigtigt mulighed for 3D-visning af Google Maps og Google Earth – ligesom det forventes at blive tilfældet i Apples nye kort. 3D-visninger gælder dog kun for større byer.

Derudover bliver der mulighed til at downloade kort på forhånd, så man kan se dem off-line, når man er på farten, hvilket bliver en stor fordel for brugerne.

Endelig er der også nyheder i Street View, hvor Street View Trekker vil kortlægge områder, der kun er tilgængelige til fods. For eksempel Grand Canyon vil komme med i Street View Trekker, og Google har allerede sendt deres første fodsoldater afsted med udstyr, der skal fotografere områderne.

 

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *