iPhone fylder fem

I morgen er det fem år siden at Apple sendte den første iPhone på markedet.

Apples revolutionerede og nærmeste rystede mobilmarkedet, der i starten blot grinede af Apples forsøg. Steve Ballmer fra Microsoft var ikke sen til både at grine og sige at iPhone var alt for dyrt prissat. Han mente ikke at der var nogen, der ville give 500 dollars for en mobiltelefon, men deri tog han grundigt fejl.

Dyr eller ikke dyr, så imponerede iPhone både mobilproducenter, mobilselskaber og forbrugerne. Siden 2007 har Apple solgt mere end 250 millioner telefoner og sidder på over halvdelen af den samlede indtjening på mobilmarkedet. Apples succes har betydet at Apple-aktien er steget med mange hundrede procent og i dag er Apple verdens dyreste selskab målt i aktieværdi. Apples skønnes at have omsat for 150 milliarder dollars alene via salg af iPhones på fem år.

Følgeindustrien har heller ikke været sen til at udnytte markedet for tilbehør, der skønnes af være en næsten lige så stor forretning, ligesom Apples App Store og videreførelse af iPhone-konceptet til iPad, blot har givet Apple endnu mere succes og vind i sejlene.

Konkurrencen spidser til

Mens Microsoft var længe om at komme ind i kampen, var Google hurtigt ude med en konkurrent til iPhone i form af styresystemet Android. Så hurtige faktisk, at Steve Jobs anklagede Google for at plagiere iPhone og iOS og igangsatte den patentkrig, der nu udspiller sig i retssale verden over.

Android har haft en hurtig udbredelse fordi Google licenserer styresystemet til hardwareproducenterne, som har oversvømmet markedet med en hær af smartphones i alle prisklasser; fra ultrabillige discountmobiler, der henvender sig til helt andre segmenter til topmodeller, der direkte konkurrerer med iPhone. Android har på grund af den hurtige lancering og den store, åbne udbredelse lidt af et utal af børnesygsomme, og store sikkerhedsproblemer i forhold til iOS, men med de seneste to versioner af Android, 4.0 Ice cream Sandwich og 4.1 Jelly Bean, som netop er præsenteret, ser det ud til at Android efterhånden er ved at vokse til og kan levere en sammenhængende, flydende brugeroplevelse. Androids grundlæggende problem, at de nyeste versioner af styresystemet slet ikke finder vej til forbrugerne er dog stadig intakt. I dag, over et halvt år efter lanceringen af Android 4.0, findes styresystemet kun på omkring 7% af alle Android-enheder.

Et kig i krystalkuglen

Hvordan de næste fem år kommer til at se for iPhone er uvist. Men konkurrencen fra Android og Windows kommer til at betyde at de næste fem år for iPhone bliver noget sværere end de første fem år har været.

Patenkrigen med Motorola og Samsung og mange andre aktører, kan have betydning for iPhones fremtid alt efter udfaldet.

Ligeledes er konkurrencen om 4G-markedet også i gang i USA og her har Verizon markedsført en af konkurrenternes smartphones da man gerne vil fremskynde overgangen til 4G. Det har betydet at iPhone, der har ligget nummer et i halvandet år hos Verizon nu er rykket ned på en andenplads.

Også på selve designet udfordres Apple af Android-konkurrenterne der kommer i et væld af forskellige størrelser. Tendensen er at skærmene bliver større og større, og her er Apple i lidt af en kattepine, da den 3,5″ store skærm på iPhone efterhånden virker ret så lille i forhold til konkurrenternes topmodeller, der efterhånden har skærme på mellem 4,5 og 5 tommer.

Problemet er at det ikke er så enkelt for Apple at hoppe med på vognen og lancere en “iPhone XL”, da det både vil kræve massive tilpasninger af iOS og alle tilhørende apps, samtidig med at Apple stædigt holder på at man skal kunne betjene iPhone med en hånd, hvilket ikke er muligt på de større skærme. Vedholdende rygter har hele foråret talt om en ny iPhone med en 4 tommer stor skærm i 16:9 format, hvilket vil løse de to ovenstående problemer, men stadig virke mindre end konkurrenternes.

Apples modtræk til det stigende antal konkurrenter, som efterhånden har fået lavet nogle smartphones, der kan konkurrere med iPhone, får vi at se til efteråret, når Apple forventes at præsentere 6. generation af iPhone. Om den så hedder iPhone 5 eller “the new iPhone”, må vi vente med at se.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *