Lightroom 4 i Creative Cloud

Adobe udvider Creative Cloud med Lightroom 4.

For at sikre at brugerne af Creative Cloud er glade og tilfredse og for at lokke nye brugere til, har Adobe udvidet Creative Cloud med Photoshop Lightroom 4. Dermed er det nu muligt at benytte det populære fotoprogram på alle de computere man har lyst, så længe man har en Creative Cloud-konto.

“Med tilføjelsen af Lightroom til Creative Cloud understreger vi vores ambition om at give medlemmer af Creative Cloud nye muligheder for at udfolde deres kreativitet på alle enheder. I løbet af de kommende måneder vil vi tilføje endnu flere funktioner, og medlemmer af Creative Cloud får dermed altid adgang til vores mest innovative løsninger,” siger Mariah Andén, nordisk marketingchef for Digital Media hos Adobe.

Et abonnement på Adobe Creative Cloud giver adgang til en række CS6-programmer som Photoshop, InDesign, Illustrator, Dreamweaver, Adobe Premiere Pro, Adobe After Effects og Adobe Flash Professional.

Man kan købe et års medlemskab af Creative Cloud til 360 kr. om måneden. En måneds løbende adgang koster 540 kr. om måneden. Kunde der allerede har købt CS3, CS4, CS5 og CS5.5 kan få et specielt introduktionstilbud på 270 kroner om måneden.

Læs mere på www.adobe.com/go/creativecloud.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *