Rygte: Apple dropper Ping

Apples bud på en social tjeneste får døddstødet med næste verison af iTunes.

Bruger du Ping?

Næppe, for Apples musikcentrerede sociale tjeneste, som blev lanceret i september 2010 har været en fæl fiasko.

Selv Tim Cook indrømmede åbent i interviewet på D10-konferencen at Ping ikke er nogen succes:

“We tried Ping, and I think the customer voted and said ‘This isn’t something that I want to put a lot of energy into,'”

Fair nok. Den seneste strategi med at indkorporere de velfungerende sociale tjenester i iOS giver nok lidt mere mening – selv om Samsung rent faktisk siges at gå i den modsatte retning og arbejde på en Facebook-konkurrent!

Unavngivne kilder tæt på Apple fortæller til AllThingsD at Ping får det endelige dødsstød med den næste version af iTunes, som forventes at blive frigivet til efteråret. AllThingsD påpeger også at Ping ikke virker i betaverisonen af iOS 6, hvilket peger i samme retning.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.