Teardown: Galaxy S 3 har samme kamera som iPhone 4S

Kamerasensoren i de to topmobiler kommer begge fra Sony.

iFixit har skilt den nye Samsung Galaxy S 3 ad, og kigget nærmere på indmaden, og det viser sig at kamerasensoren er en 8MP Sony BSI enhed, hvilket svarer til den, der sidder i iPhone 4S.

Det er første gang at man har fået sat navn på, hvilke kamerasensorer, Samsung bruger, og detaljen gør at det bliver lidt sværere for Apple- og Samsung fanboys at bruge kameraet som argument for hvorfor lige netop deres smartphone er bedre end den anden.

iFixit bemærker desuden at Galaxy S 3 har Gorilla Glass svejset fast til displayet, hvilket vil gøre en eventuel reparation til en dyr fornøjelse.

Se hele iFixits teardown her.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *