Undersøgelse: Det koster en iPad-opladning

Hvad koster det egentlig på årlig basis at oplade sine iDevices?

Det har det amerikanske Electric Power Reseach Institure sat sig for at undersøge, i forbindelse med en større undersøgelse af amerikanernes elforbrug, og hvordan tablets og smartphones vil påvirke elforbruget fremadrettet.

Resultatet er opløftende for os, der har huset fuldt af iPhones og iPads. En iPad, der oplades hver anden dag vil bruge mindre end 12 kWh om året, hvilekt i danske kroner og ører svarer til omkring 27 kroner. En iPhone 3G brugte i undersøgelsen  2.2 kWh årligt.

Til sammenligning bruger et plasma-tv på 42 tommer 358 kWh om året og en bærbar PC 72.3 kWh.

Undersøgelsen peger på at elforbruget derfor har mulighed for at ændre sig drastisk – alt efter hvordan forbrugerne vælger at bruge deres elektroniske produkter derhjemme. Vælger man for eksempel at surfe på nettet på sin iPad istedet for desktopcomputeren, eller at spille på sin iPhone istedet for på et konsolsystem, der er koblet på fladskærmen, kan man som forbruger sætte sit elforbrug ned – til gavn for både pengepungen og miljøet. Men bruger man sine iDevices sammen med sine øvrige gadgets, vil strømforbruget naturligvis bare stige.

EPRI via MacNN

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *