WWDC 2012: Apple klar med ny MacBook Air

Apple præsenterede på WWDC nye MacBooks.

Den mindste og tyndeste, MacBook Air, blev præsenteret først og fås som nu med 11 eller 13″ skærm.

Den nye MacBook Air får Intels nyes Ivy Bridge processorer med op til 2GHz Core i7 og 60 procent hurtigere grafik. Derudover får den nye MacBook Air også op til 512MB SSD disk med imponerende 550MBps hastighed.

Sidst er der også kombinerede USB 2 og 3-porte på den nye MacBook Air samt 720p kamera til video-chat.

MacBook Air er tilgængelig fra i dag, blandt andet via Apple Store.

Priser og specifikationer

11″ MacBook Air leveres med en 1,7 GHz processor, 4 GB hukommelse og 64 GB flash-lager fra 8.099 kr. (6.479,20 kr. excl. moms), og med 128 GB flash-lager fra 8.899 kr. (7.119,20 kr. excl. moms).

13″ MacBook Air leveres med en 1,8 GHz processor, 4 GB hukommelse og 128 GB flash-lager fra 9.699 kr. (7.759,20 kr. ex moms), og med 256 GB flash-lager fra 12.099 kr. (9.679,20 kr. excl. moms). Specielle konfigurationer inkluderer en 2,0 GHz Intel Core i7-processor, op til 8 GB 1600 MHz DDR3-hukommelse på hovedkortet og op til 512 GB flash-lager.

Apple fortæller, at både MacBook Air og MacBook Pro leveres med OS X Lion. Fra i dag kan kunder, der køber en Mac, dog få en gratis kopi af OS X Mountain Lion, når det frigives til sommer.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *