Apple fremlægger kvartalsregnskab

Trods vækst på 23% er analytikerne skuffede.

Apple præsenterede i går regnskabet for 3 kvartal i sit regnskabsår.

Med en omsætning på 35 milliarder dollars og et overskud på 8,8 milliarder dollars var kvartalet noget bedre end samme kvartal sidste år, hvor Apple “kun” omsatte for $28,6 mia og tjente $7,3mia, men alligevel er de fleste analytikere skuffede, eftersom Wall Street havde forventet en omsætning på 37.2 milliarder dollars.

Ligeledes er mange iagttagere bekymrede over at Apple ikke har særligt høje forventninger til det sidste kvartal i regnskabsåret. Her forventer Apple at omsætte for endnu mindre end dette kvartal, nemlig $34 mia dollars.

Trods den sløje modtagelse af regnskabet har aktionærene grund til at være glade. Apple udbetaler nemlig som lovet for første gang dividende i form af 2.65 dollars per aktie.

 

 


© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.