BestBuy: Kunder returnerede Galaxy Tab

Dokumenter i retssag mellem Apple og Samsung viser at forbrugerne har taget fejl af Galaxy Tab og iPad.

I en af de utallige rewtssager mellem Apple og Samsung om, hvorvidt Samsung har kopieret Apples design, dukker der nu en række emails op, som viser af den store elektronikkæde BestBuy har informeret Samsung om at flere kunder returnerede deres nyindkøbte Galaxy tab med begrundelsen at “de troede, det var en iPad”. Mailkorrespondancen er en del af Apples forsøg på at vise at Samsung bevidt kopierede designet på både iPhone og iPad.

Det vides ikke, hvor mange forbrugere, der helt konkret er tale om, men der må have været tale om en vis mængde, siden BestBuy syntes det var nødvendigt at informere Samsung.

Andre dokumenter viser at Samsung blev advaret af både “førende designere” og af Google, om at designet på både Galaxy S og Galaxy Tab var for tæt på Apples, ligesom Apple har indleveret et hav af billeder af tidligere prototyper på både iPhone og iPad.

via AllThingsD

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.