Coverskabeloner til iPhone og iPad Mini lækket

Billeder af to skabeloner, der angiveligt bruges af en tilbehørsproducent, er dukket op på nettet.

Det er nyhedssitet GottaBeMobile der har fået fat i skabelonerne, der jo selvfølgelig ikke kan sige noget om de indre specifikationer, men kun om de ydre mål på den kommende iPhone og iPad Mini. Netop læk fra tilbehørsprpducenter har tidligere givet nogen af de første fingerpeg om nye produkters design, men samtidig skal man være klar over at mange tilbehørsproducenter også vælger at satse på egenudviklede skabeloner, som måske – måske ikke – rammer det rigtige design, og især sidste år var der mange mere eller mindre vanvittige bud på den nye iPhones design, som alle viste sig at være forkerte.

Sandsynligheden for at der er “kød” på disse skabeloner er dog forholdsvis stor, eftersom iPhone-skabelonen stort set bekræfter alle de tidligere rygter vi har set gennem de seneste måneder. Skabelonen er en anelse højere end den nuværende iPhone, der er et hul til en mikrofon på bagsiden, og en mindre dock-connecter, hvilket alt sammen er noget vi har set eller hørt før.

Dermed bliver skabelonen af den såkaldte “iPad Mini” måske også en anelse mere interessant, eftersom det er første gang vi ser et bud på det fysiske design af enheden – hvis den altså overhovedet findes!

Skabelonen er omkring 21 cm høj og 14 cm bred, hvilket vil gøre den en anelse større end Googles Nexus 7, der måler 19,8 x 12 cm. Her ser vi ligeledes en mindre dock-connector, med to højttalere placeret på hver sin side, og hvad tykkelsen angår er den tilsyneladende noget tyndere end den nye iPad.

Rygterne går på at Apple vil introducere den nye iPad Mini allerede til efteråret, sammen med den nye iPhone.


GottaBeMobile [1], [2]

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.