Flere prototyper af iPhones og iPads afsløret

Retssagerne mellem Apple og Samsung afslører en guldgrube af tidlige designs.

I forbindelse med patentkrigen, hvor Apple er tvunget til at indlevere materiale til retssagerne, som skal offentliggøres, dukker der flere og flere billeder op af tidlige modeller af både iPhone og iPad. Nogle af prototyperne, som iPad’en med to dock-stik, så vi tidligere i år til salg på eBay, men andre modeller har aldrig set offentlighedens lys før nu.

The Verge har gravet i retsdokumenterne og lavet en fantastisk billedserie over nogle af de tidlige prototyper.

Der er blandt andet en iPad som lyder navnet iPod, hvilket siger noget om Apples overvejelser ang. navngivningen. Prototypen har en sær fordybning på bagsiden, som måske er til at fastgøre en stang så iPad’en/iPod’en kan stå oprejst, hvilket ses på en af de andre prototyper. Derudover kan man blandt andet finde en ottekantet iPhone, samt en iPhone prototype, der ser ud til at have samme dimensioner som de prototyper, vi i år har set på iPhone 5.

Se hele galleriet hos the Verge

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *