iPad hitter i sommervarmen

Elgiganten har seksdoblet salget af iPads.

Når turen går sydpå i ferien, skal der helst være ro på bagsædet, og skal man tro Elgiganten, er det i større og større grad iPad, der sikrer freden i kabinen, når bilen vender snuden sydpå.

Elgiganten fortæller at de har solgt seks gange så mange iPads som sidste år, og det er der ifølge Jan Kirkedal, som er salgschef  for dataprodukter i Elgiganten, en god grund til.

Det store udbud af apps, er nemlig eksploderet, så der findes sjove og nyttige apps for både familiens yngste og ældste medlemmer.

”Familiens yngste bruger den måske til nogle af de gode børnespil, der findes, husets teenager bruger den måske til at se en film eller spille et spil, og far og mor kan slappe af med en god bog om aftenen eller tjekke ferie-destinationen ud med en rejse-app. Så der er mange muligheder i sådan en maskine, og det tiltaler især de danskere, der har udsigt til lange stunder på motorvejen,” siger Jan Kirkedal fra Elgiganten.

Og her har Jan Kirkedal nok fat i en vigtig pointe, for danskerne er for alvor ved at få øjnene op for, hvor meget en iPad kan bruges til. Når én enhed kan erstatte både en spillekonsol, en e-bogslæser, en dvd-afspiller og samtidig bruges til feriebilleder, netadgang og så videre, mens man er afsted, er den pludselig næsten ikke til at undvære.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.