Mountain Lion tæt på lancering

Medarbejdere i AppleCare har nu fået GM-versionen af Mountain Lion.

Der er nu kun en uge tilbage af juli, hvor Apple har lovet at frigive Mountain Lion, så det kræver ikke de store spåsomsevner at fastslå at den nye version af OS X er lige på trapperne.

Men et sikkert tegn på at NU varer det ikke længe er, at AppleCare medarbejdere nu har fået Mountain Lion stillet til rådighed, så de har tid til at sætte sig ind i nyhederne i det nye styresystem, så de kan supportere kunderne fra dag 1 efter frigivelsen.

Indtil nu har medarbejderne haft mulighed for at teste ML på særlige maccomputere via remote computing, men i weekenden har de fået en voucher, der gør at de kan installere OS X Mountain Lion Golden Master på deres almindelige arbejdscomputere .

Medarbejdere hos Apple Care bekræfter at buildnummeret på den frigivne version er den samme som på den GM, udviklerne fik adgang til tidligere på måneden.

Et godt bud på en frigivelsesdato er på onsdag, dagen efter at Apple fremlægger kvartalsregnskab for juni kvartalet.

OS X 10.8 Mountain Lion indeholder over 200 nyheder, men fokuserer primært på at bringe kendte og elskede funktioner fra iOS over på Mac platformen. Heraf kan nævnes Notifikationscenter, iMessage, Twitterintegration og GameCenter. Herudover er der forbedringer i Safari og i Mail, samt forbedret sikkerhed i form af det nye sikkerhedstiltag Gatekeeper.

Mountain Li0n sælges via macApp Store og kommer til at koste 119 kroner.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *