N.Y. Times: iPad Mini på vej til efteråret

New York Times tror nu også på en lille udgave af iPad.

Der er mere og mere mere, der tyder på at Apple vil svare på den øgede konkurrende indenfor tabletmarkedet med en mindre udgave af iPad, med en skærm på 7,85 tommer. Også New York Times vælger nu at bruge spalteplads på den rygtede iPad Mini, og har i den f0rbindelse talt med en række analytikere og tidligere ansatte hos Apple, der alle ser et stort potentiale i en mindre udgave af iPad. En tidligere ingengiør hos Apple, som arbejdede med udviklingen af iPad i midten af 00’erne, fortæller endda at den første prototype til iPad var i syv-tommers klassen.

Som nogen af de personer, N.Y.Times har talt med påpeger, så vil en iPad Mini være mere egnet til at læse e-bøger på end den nuværende iPad, og den vil måske appellere mere til kvinder, hvor en mindre model vil passe bedre ned i håndtasken.

Apples største problem i den forbindelse er at topledelsen tidligere pure har afvist at en tablet mindre end iPad’ens nuværende 9,7 tommer skulle have noget som helst at tilbyde brugerne. mest markant i sine udtalelser var Steve Jobs, som blandt andet udtalte at en 7-tommer tablet skulle sælges med sandpapir, så brugerne kunne slibe deres fingerspidser ned til en anvendelig størrelse (!), men også Apples nuværende CEO Tim Cook har på sin egen mere bløde måde afvist at Apple kunne tænke sig at lave en mindre udgave af iPad.

Men måske løses “problemet” på en helt anden måde, nemlig i brandingen. N.Y.Times har talt med en uafhængig analytiker, som påpeger at Apple kunne vælge at navngive den nye enhed som “iPod Maxi” og markedsføre den som en stor udgave af iPod Touch istedet for som en lille udgave af iPad. Det kunne tage brodden ud af især Jobs’ meget kategoriske udtalelser og hjælpe med at fokuserer på den nye enheds primære roller, nemlig som multimedie-afspiller.

Netop på iPod-fronten valgte Apple i 00’erne at tackle konkurrenterne ved at udvikle en vifte af iPod-modeller i alle prisklasser, og beholdt på den måde en monopollignende markedsandel. Strategien med iPhone og iPad har derimod indtil videre været at have én model, og så sælge ældre modeller billigere end den nyeste topmodel.

N.Y.Times

Læs også:

Coverskabeloner til iPhone og iPad Mini lækket 

Rygte: “iPad Mini” bliver lige så tynd som iPod Touch 

Hvorfor en 7,85″ iPad ville give mening

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.