Nu kan du bestille iPhone 5 – i Kina

Entreprenante kinesere sælger den nye iPhone, før den overhovedet er lanceret.

Der er stadig flere måneder til Apple forventes at præsentere den næste iPhone, men det holder ikke kineserne tilbage fra allerede nu at tilbyde forudbestillinger på “iPhone 5” via Kinas største e-handelsside Taobao. Annoncerne indholder mock-up billeder, specifikationer taget fra den evigt spindende rygtemølle og hjemmelavede tekniske illustrationer. En af sælgerne har kreeret en liste over 17 mulige nye funktioner i iPhone 5 og listet dem i rækkefølge, alt efter hvor sandsynligt der er at de rent faktisk er inkluderet på den nye iPhone!

Reuters har talt med et par af “forhandlerne”, der fortæller at de planlægger at købe den næste iPhone i HongKong på frigivelsesdagen og herefter smugle dem ind i Kina og sælge dem før den næste iPhone frigives officielt i Kina, hvilket som regel er lidt senere.

Det er også muligt at købe skins og covers til iPhone 5 hos grossistnetværket alibaba, hvor man også sidste år var ude i god tid med en serie iPhone 5-covers, der dog viste sig at langt fra at ligge langt fra virkeligheden. Alibaba har dog tidligere ramt plet med covers til iPad 2. De fleste cover-designs matcher de læk, der har antydet en længere iPhone med større skærm, hvilket nok er den mest sikre satsning på nuværende tidspunkt, men om det bunder i en satsning eller om der ligger hårde informationer bag er ikke til at afgøre. En af producenterne fortæller at de har designinformationerne fra “særlige kanaler”.

Reuters

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *