Playmaker: Trådløs streaming af den gode B&O-lyd

B&O er klar med deres første enhed til trådløs streaming.

Den lille enhed kan sluttes til et par Bang og Olufsen højttalere, og så er der fri adgang til trådløs streaming fra mobilen eller computeren.

Playmaker er kompatibel med både Apples AirPlay og DLNA og kan derfor streame hvad som helst fra en hvilken som helst smartphone, tablet, Mac, pc eller medieserver.

Den lille enhed er tiltænkt eksisterende B&O-brugere, som ønsker at gøre deres musiksystem trådløst, og har specifikationer, der imødekommer selv de mest krævende højttalere som f.eks. BeoLab 5.

Playmaker sættes op med app’en Bang & Olufsen BeoSetup. Al den nødvendige streamingteknologi er pakket ind i den diskrete hvide enhed, som er lille nok til at blive gemt væk på en boghylde.

Playmaker er skræddersyet til hjem, hvor hvert familiemedlem hører sin musikgenre – og på sin måde. Alle kan streame deres egen musik fra en smartphone eller anden enhed til Playmaker. Regulering og deaktivering af lyd kan styres via den håndholdte enhed, med Bang & Olufsen fjernbetjeningen eller på selve Playmaker. På den måde er det nemt for besøgende at dele et musiknummer. Derudover kan man tilføje Playmaker enheder i hjemmet, så man kan synkronisere lyden i alle rum, sende opera til ét rum og hiphop til et andet eller oprette så mange musikzoner, som man vil.

Playmaker koster  3.000 kr og Bang & Olufsens butikker. For nye brugere er det muligt at købe en tilbudspakke bestående af Playmaker og 2 stk. BeoLab 3 højttalere til den nette sum af 26.000 kr.

Sælges fra midten af juli.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.