Prototypen til iPhone var….en iPad

Apple har arbejdet på udviklingen af iPad siden starten af 00’erne.

Man regner med at Apple startede på udviklingen af iPhone i 2004 eller 2005, men inden da arbejdede chefdesigner Sir Jonathan Ives og flere andre centrale Apple medarbejdere på udviklingen af en tablet.

Oplysningerne er kommet frem i forbindelse med en af de utallige retssager mellem Apple og Samsung, hvor Ives var indkaldt som vidne, og hvor han blev præsenteret for billeder af en tidlig prototype, kaldet 035. Ives siger om billederne:

“My recollection of first seeing it is very hazy, but it was, I’m guessing, sometime between 2002 and 2004, some but it was I remember seeing this and perhaps models similar to this when we were first exploring tablet designs that ultimately became the iPad.”

Som man kan se er prototypen en del tykkere end den endelige iPad, der blev præsenteret i 2010, og Homeknappen er endnu ikke “opfundet”, men det overordnede design med de afrundede kanter og selve formatet er tilsyneladende på plads allerede på dette tidlige tidpunkt.

Det interessante er at billederne kaster nyt lys over udviklingen af iPhone. I starten af 00’erne bragede iPod-bølgen derudaf, der med sit klikhjul dengang var det überhotteste, man kunne forestille sig indenfor brugerflader på mobile enheder. Men Apple var allerede dengang gået igang med at undersøge mulighederne for at lave en mobiltelefon. Faktisk var de så langt, at Steve Jobs i 2005 præsenterede “iTunes-mobilen” ROKR, der var lavet i samarbejde med Motorola, og som blev markedsført under sloganet “iPod shuffle right on your phone.” Som man kan se på videoen var ROKR en helt traditionel mobiltelefon med trykknapper, kamera og indbyggede højttalere og en iTunes klient.

ROKR slog som bekendt aldrig an, og gled hurtigt ud i glemslen. Istedet ser vi – blot to år senere – Steve Jobs præsentere endnu en mobiltelefon, nemlig iPhone. Og hele brugerfladedesignet, som for alvor er det revolutionerende ved iPhone, kommer faktisk fra denne tidlige prototype af iPad. Steve Jobs afslørede faktisk selv den samme hemmelighed i 2010 i et interview med Walt Mossberg og Kara Swisher på AllThingsD-messen det år.

“I’ll tell you a secret. It began with the tablet. I had this idea about having a glass display, a multitouch display you could type on with your fingers. I asked our people about it. And six months later, they came back with this amazing display. And I gave it to one of our really brilliant UI guys. He got [rubber band] scrolling working and some other things, and I thought, ‘my God, we can build a phone with this!’ So we put the tablet aside, and we went to work on the iPhone.”

via NetworkWorld

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.