Puro: Lækkert italiensk designet tilbehør

Puro har specialiseret sig i kvalitetstilbehør til blandt andet Apples, Samsungs og HTC’s produkter.

Tilbehørsmarkedet til smartphones og tablets og bærbare er benhårdt og det kræver sin mand at få foden i døren med nye brands.

Italienskejede Puro satser på kvalitets og design for at skille sig ud for konkurrenterne, og har opnået at komme på landkortet i løbet af de seneste år.

Puro er ejet og skabt af det italienske designhus 1idea Italia, som gik i luften med brandet i 2007.

Apple i fokus

2007 er sjovt nok samme år som Apple lancerede den første iPhone, men det er næppe noget tilfælde, for Puro har fra starten fokuseret på Apples produkter og har covers til alt fra den mindste iPod Nano til den nye iPad i et design og en kvalitet som matcher Apples produkter.

Ikke desto mindre fås de fleste Puroprodukter også til populære mærker som Samsung og HTC, ligesom sleeves og tasker ikke blot er skræddersyede til iPad og MacBook, men også PC-notebooks og andre tablets.

Puro forhandles af blandt andet Fona i Danmark.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *