Treehugger: Retina Mac batteri kan ikke skiftes

Den nye MacBook Pro Retina får endnu et hak i miljø-tuden.

Miljøsitet Treehugger er kommet i besiddelse af en intern memo fra Apple, hvoraf det fremgår at det ikke er muligt at udskifte batteriet i den nye Retina Mac uden også at skifte hele topkabinettet.

Det betyder for det første at det i praksis kun er Apple, der kan udføre reparationer eller udskiftninger på Retina-Mac’en, eftersom det ikke vil være profitabelt for uafhængige reparatører, men også at miljøvenligheden er  endnu lavere end først antaget, da en udskiftning af betteriet vil medføre at flere fuld duelige komponenter også skal skiftes, hvilket er et fuldstædingt unødvendigt spild.

Også genanvendeligheden er nedsat, eftersom det igen kun er Apples genanvendelsesprogrammer, der kan anvendes.

Den nye MacBook Pro med Retina skærm har i forvejen fået bundkarakter for reparationsvenlighed af iFixit, men opnåede i denne uge topkarakter i EPEAT standarden, som Apple ellers først trak sig ud af, men senere vendte tilbage til.

Treehugger

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.