Analytiker: Massiv lancering fra Apple på vej

Underleverandørerne har haft en ualmindelig god sommer.

Det er Brian White fra TPC, der har kigget på regnskaberne for Apples underleverandører, og de foreløbige tal for juli viser at gruppen samlet set har oplevet en vækst på hele 14% i forhold til måneden før, hvilket er den største vækst, TPC npgensinde har registreret hos gruppen.

Eftersom det formodes at Apple aftager omkring 50-60% af gruppens produkter, underbygger tallene altså rygterne om at Apple står overfor en af sine største produktlanceringer nogensinde. Udover iPhone 5, som forventes lanceret den 12. september og den rygtede iPad Mini som måske kan komme samme dag, ser vi måske en ny iPod nano. Derudover er der rygter om at Apple vil lave nye versioner af alle iOS-enhederne med det nye dockstik, som forventes at blive introduceret med iPhone 5.

via iPodNN 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.