Apple får patent på mobil shopping app

En konkurrent til Google Wallet?

Apple har fået godkendt et nyt patent på en mobil shopping app.

App’en kan nogenlunde det samme som flere eksisterende shopping apps, der kan sammenligne priser, lave indkøbslister o.l., men patentet er interessant fordi det er bygget op omkring NFC (Near Field Communication).

Der har været rygter om at Apple ville implementere NFC i iPhone helt tilbage til sidste års rygter om iPhone 5/4S, men det er ikke sket endnu. Med NFC vil man kunne bruge iPhone som betalingsmiddel, hvor brugerens iTunes konto kunne bruges til at betale for varer udenfor iTunes Store.

Google har implementeret NFC i Android siden Android 2.3 og lancerede sidste år Google Wallet, der kan fungere som en virtuel tegnebog. Funktionen er dog indtil videre kun mulig at bruge på ganske få Android-mobiler, ligesom Google Wallet kun kan bruges i USA, og kun i udvalgte butikker.

Mange iagttagere forventer da også at Apple vil vente med at hoppe på NFC-vognen indtil systemet omkring mobile betalinger er bedre udbygget, så der er en bedre funktionalitet i teknologien.

Patently Apple

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.