Apple: Verdens største PC-producent

Apple er nu markedsledende indenfor personlige computere – hvis man tæller iPad med.

Ifølge den seneste opgørelse over PC-salget fra Canalys havde Apple i andet kvartal i år en andel på 19% af det samlede PC-salg og overgår dermed HP, som sidste år indtog førstepladsen. Resten af top 5 udgøres af Lenovo, Acer og Dell. Apples førerplads er endda temmelig solid, idet Apple overgår HP med 8 millioner solgte enheder. Apple har solgt omkring 21 millioner PC’er, mens HP kun formåede at sælge omkring 13 mio.

Ifølge Canalys har Apple oplevet en vækst på hele 59% i forhold til samme kvartal sidste år. Branchen som sådan voksede omkring 11% i forhold til sidste år.

I Apples tilfælde er det dog vigtigt at huske på at væksten udelukkende ligger i salget af iPads, mens Macsalget ifølge Apples eget regnskab er næsten stagnerende og kun udviser en lille vækst på 2%. Salget af iPads er derimod eksploderet, hvilket også betyder at Apple indenfor det “rene” tabletmarked er nærmest enerådende.

Læs også:

Apple fremlægger kvartalsregnskab 

iPad salget slår nye rekorder 

iPads markedsandel er stadig høj

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags:,

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.