Email: Jobs “åben” overfor mindre iPad

En intern email afslører at Steve Jobs måske ikke var så afvisende overfor en iPad Mini endda.

Mailen er  – af ukendte årsager – brugt af Samsungs advokater i retssagen mellem Apple og Google. Den er afsendt i januar 2011 af Eddie Cue, som er VP for Internet software og services og modtagerne er Scott Forstall, Tim Cook og Phil Schiller, så der er virkelig tale om Apples absolutte topfolk – naturligvis undtaget Steve Jobs, som stadig ledede skuden på det tidspunkt

Baggrunden er en anmeldelse af Samsungs 7-tommers tablet Galaxy Tab, som dengang lige var kommet på markedet. Anmelderen påstår i sin anmeldelse at han har droppet sin iPad til fordel for Galaxy Tab netop på grund af størrelsem, og Eddie Cue bruger anmeldelsen som argument for at Apple også skal lave en iPad i samme format. I mailen fremgår det endda at Eddie Cue også selv har haft fingrene i en Galaxy Tab, og er begejstret for både email, bøger, facebook og vidoe, mens han synes browseroplevelsen halter.

Ifølge Cue har han nævnt ideen for Steve Jobs flere gange, og Steve skulle have været “åben” for ideen, selv om han tidligere totalt har afvist at Apple vil lave ne 7-tommers iPad, fordi formatet ikke er optimalt.

Mailen stemmer godt overens med rygterne om den iPad Mini, som der har været rygter om siden starten af året. Flere og flere kilder bekræfter, at Apple vil lancere en iPad Mini med 7,85″ skærm snart. Den lille iPad skal primært konkurrere med Googles Nexus 7 og Amazons Kindle Fire.

De seneste rygter peger på et iPhone-event den 12. september, hvor iPad Mini måske også er med på scenen.

via The Verge

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *