Farvel Samsung?

Apple byder på ekslusiv chip-levering fra TSMC – uden held.

Selv om Samsung tilsyneladende har bygget en indre Berlinmur mellem smartphoneafdelingen og produktionsafdelingen, ser det ud til at Apple er igang med at søge nye legekammerater når det kommer til leveringen af de chips til iPhone, som Samsung lige nu er eneleverandør af.

Ifølge Bloomberg har Apple sammen med Qualcomm budt op til 1 milliard dollars hver, for at få ret til eksklusivere leveringer fra Taiwan Semiconducter Manufactoring Co. (TSMC). TSMC har dog afslået tilbudet, da firmaet i stedet foretrækker at have en vis fleksibilitet på det boomende marked for mobil-processorer.

TMSC lader dog en dør stå på klem og har gjort det klart, at de er villige til at lade en eller to af deres fabrikker blive dedikeret et én af deres kunder, men om Apple er med i overvejelserne her er uklart.

Allerede sidste år gik der rygter om at Apple forhandlede med TMSC om produktionen af deres Ax-processorer, som bruges i iPhones og iPads, og selv om det endnu ikke er lykkedes for Apple at finde en alternativ leverandør, vil jagten på en afløser for Samsung uden tvivl fortsætte for fuld styrke i den kommende tid.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.