Humor: Apple udraderer Star Trek

Teknologien i Star Trek Enterprice overtræder flere af Apples patenter.

Det skorter naturligvis ikke på humoristiske takes på den endeløse patentkrig mellem Apple og Andoridproducenterne. Ovenpå Apples nylige sejr over Samsung kan man overveje, hvem der står næst for, og det kunne meget vel være selveste Jean Luc Picard & Co, der på rumskibet Enterprice (i videoen kaldet “Patenterprice”) har en overvældende mængde af teknologi, der minder mistænkeligt meget om Apples. I kampen mod en Romulansk Warbird får Picard for en sjælden gangs skyld sved på panden, da det viser sig at computeren stemmestyring er sat ud af kraft, ligesom skærmene ikke kan låses op, da Apple har patentet. Data er naturligvis sat helt ud af kraft eftersom han er en Android.

via Macworld

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *