iPad Mini: Tyndere, lettere, smallere

Ifølge tre analyser kan dette være Apples slogan for den nye lille iPad.

Den rygtede iPad Mini bliver måske, måske ikke, lanceret sammen med iPhone 5 den 12. september, og nu begynder rygterne at zoome ind på, hvordan den lille ny skal se ud.

Ifølge 9to5mac, der har lavet et mockup udfra oplysninger fra deres kilder (se topbilledet), vil iPad Mini låne en del delsignelementer fra iPod Touch. Det mest bemærkelsesværdige er rammen omkring skærmen som er maget tyndere på “langsiderne” end på den store iPad. Det vil betyde at man ikke kan holde iPad Mini i lodret position på samme måde som man holder en iPad, men at man skal have fat på bagsiden, ligesom på en smartphone eller en 7-tommers tablet.

Daring Fireball har ud fra de rygter der cirkulerer sat sig til rette med lommeregneren og regnet på iPad Minis proportioner, og når frem til at iPad Mini sandsynligvis bliver 200 x 135 mm, hvilket vil betyde at den er omtrent lige så stor som ærkerivalen Googles Nexus 7 – men har en større skærm og samtidig er tyndere og dermed lettere. Ifølge beregningerne kommer vægten helt ned på 265 g, hvor Nexus 7 vejer 340 g og den nye iPad (med WiFi) vejer 652 gram.

Samme konklusioner når iMore frem til i en analyse. iMore mener at iPad Mini får den samme tykkelse som iPod Touch, nemlig 7,2 mm. Set i forhold til den store iPad (se iMores mock-uo nedenfor) bliver iPad Mini ikke væsentlig mindre, men vil til gengæld blive meget mere transportabel fordi den er væsentligt tyndere og lettere.

I modsætnign til iPhone 5 har det været meget sparsomt med lækkede komponenter til iPad Mini og ovenstående er derfor mere udtryk for spekulationer end “hard evidence”. Om der er hold i spekulationerne finder vi forhåbentlig ud af allerede den 12. september.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *