iPhone 4S indlemmet i Apples genbrugsprogram

Man kan nu få penge for sin brugte iPhone 4S hos Apple.

Endnu et tegn på, at den nye iPhone er på vej er at iPhone 4S nu er optaget i det genbrugsprogram, Apple tilbyder via Apple Store.

Her kan man få penge for sin brugte iPhone, iPad, Mac eller PC.

En iPhone 4S med 64 GB i næsten ubrugt stand står til at give en returpris på 2.661 kr. mens den mindste model med 16GB kan udløse op til 2.306 kr.

I Danmark samarbejder Apple med Dataserv. Systemet fungerer på den måde at man indtaster oplysninger om sin enhed, hvorefter man får en anslået pris. Herefter vil man få tilsendt en pakkelabel, så man kan indsende sin enhed, og Dataserv vil så vurdere enheden og kreditere værdien til ens bankkonto.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *