iPod nano udsolgt flere steder – bekræfter september-rygter

Lave lagerbeholdninger af iPod nano hos amerikanske forhandlere tyder på ny model i næste måned.

Det er som regel et sikkert tegn på at der er nye Apple-produkter på vej, når de gamle modeller begynder at forsvinde fra hylderne hos de store forhandlere i USA, og nu er beholdningerne af den nuværende iPod nano ved at være udtømt flere steder

9to5mac fortæller at Amazon og Target formodes at kun have halvdelen af deres normale lager tilbage, mens Walmart har næsten udsolgt. Hos Apples selv er der masser på lager, ligesom de store forhandlere herhjemme også stadig er leveringsdygtige.

Det er dermed meget sandsynligt at Apple vil have en ny iPod nano med på scenen, når den nye iPhone præsenteres, hvilket forventes at ske den 12. september.

Det er efterhånden to år siden af iPod nano fik en større ændring, og der spekuleres i at den populære iPod står til en større overhaling i år. Der har været talt om designændringer, der opgiver det kvadratiske design, men det er nok mere sandsynligt at der bliver tale om mere indholdsmæssige nyheder, såsom understøttelse af Bluetooth – og så skiftes der selvfølgelig sandsynligvis også til den nye mini dockconnector.

 

 

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.