Kickstartersucces: Alternativ spillekonsol bliver virkelighed

Spillekonsollen OUYA kan forudbestilles nu og kommer til næste år.

En noget alternativ spillekonsol har sprængt alle rammerne på croud-funding stedet Kickstarter. Folkene bag OUYA håbede på at indsamle $950.000 til opstart af produktionen, men indtil videre er det blevet til over 8,5 millioner dollars.

OUYA er en ny måde at tænke spillekonsol og mediebox til fjernsynet på. Folkene bag OUYA er trætte af spilverdenen, hvor det efterhånden kun er store selskaber som har ressourcer til at udvikle spil, og ser de mobile platforme, som iOS og Android som fremtiden indenofr gaming. Den lille box kører således Android 4.0, og boxen er således indrettet at alle kan udvikle spil til den hjemme i soveværelset.

I det hele taget er fokus på åbenhed. Den lille box kan åbnes, så brugerne selv kan pille med indmaden, hvis de har lyst, den kan hackes og modificeres efter temperement, og ydermere forbyder OUYA spiludviklere at tage penge for grundmodellen af deres spil, således at alle spil skal ligge i en gratisversion og pengene så tjenes på premium-udgaver, tilkøb i spillene etc.

Får OUYA succes med konceptet kan det betyde at den revolution i spilverdenen, som er startet med smartphones og fortsat på tablets, vil fortsætte hele vejen ind i stuen på selveste alteret: fjernsynet. det kan blive en hård nød at knække for Sony, Nintendo og Microsoft, der er i forvejen er presse af billige spil til smartphones og tablets, men indtil nu har haft stuealteret for sig selv.

Og dette koncept er der tilsyneladende stor interesse for blandt brugerne. Målet er nået til fulde og der er tilstrækkelig financiering til at starte en produktion. OUYA fortæller nu at de brugere, der har forudbestil konsollen via Kickstarter vil modtage den i marts.

Kickstarter

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.