Lumigon klar med T2

Den nye smartphone fra danske Lumigon er langt om længe på vej ud i butikkerne.

Det har været en lang fødsel, men nu ser det endelig ud til at lykkes for danske Lumigon.

Lumigon præsenterede deres T2 smartphone på MWC i februar, og lovede dengang at T2 ville komme til salg i løbet af andet kvartal, men her midt i tredie kvartal har vi endnu ikke set meget til den nye smartphone.

Men ifølge Lumigons hjemmeside er T2 nu endelig ved at være klar og vil komme til salg hos europæiske og asiatiske forhandlere “efter sommeren”. Prisen er endnu ikke offentliggjort.

T2 er en Andorid-smartphone med et distinkt dansk design udført i Gorilla Glass og rustfrit stål, med lydteknologi fra B&O. Udover hardwaredesignet har T2 en række smarte funktioner, såsom muligheden for at fungere som fjernbetjening og en en særlig “aktivitetsknap øverst”, som kan programmeres til en hvilken som helst funktion, som kan tilgås også når skærmen er låst.

Læs mere om T2 her.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags:,

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *