Nu kommer LG Optimus Vu

LG’s konkurrent til Samsung Galaxy Note kommer til Europa.

LG’s “phablet” har været til salg på hjemmemarkedet i Korea og i Japan og nu er LG klar til at rulle den ud på verdensplan. Til september kommer Optimus Vu således til salg på “udvalgte markeder i Europa, Mellemøsten, Asien, Afrika og Latinamerika.

LG Optimus Vu er en såkaldt “phablet” – en hybrid mellem en tablet og en smartphone. Skærmen er på 5 tommer, hvilket er en anelse mindre end Galaxy Notes skærm, der er på 5.3″, men til gengæld har LG valgt et 4:3 format, hvilket gør skærmen bredere. Galaxy Note har en format på 16:10.

Den globale udgave af Optimus Vu bliver opgraderet på processorsiden med en Tegra 3 quadcore processor. derudover har den 8MP /1.3 MP kamera, 32 GB indbygget hukommelse og  3G. Styresystemet er Android 4.0.

LG har endnu ikke offentliggjort priser.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.