Nye Kindles på vej?

Amazon holder pressemøde den 6. september.

Amazon inviterer nu til et presseevent den 6. september i Santa Monica i Californien. hvad der præcist er på programmet vil Amazon ikke fortælle endnu, men spekulationerne går naturligvis på at det er den næste generation af Kindles der er på programmet.

Der spekuleres både i nye e-bogslæsere og en ny version af Amazons tablet Kindle Fire, der måske kommer i flere modeller i flere størrelser, og måske endda i en reklamefinancieret udgave.

Netop starten af september er efterhånden ved at være godt fyldt op med presseevent fra alle de store selskaber. Apple forventes at holde et iPhoneevent den 12. september, hvor vi måske også vil se den rygtede iPad Mini, som vil være en direkte konkurrent til Amazons kindle Fire. Både Motorola og Nokia holder desuden pressemøde den 5. september, hvor de begge vil præsentere nye smartphones.

via AllThingsD

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *