Øgede investeringer antyder kommende rekordomsætning

Apple har foretaget rekordstore investeringer i 2012.

Vil man kigge i krystalkuglen og forsøge at forudse Apples omsætning i de kommende kvartaler, kan det være nyttigt at se på de investeringer, som Apple har foretaget indenfor det sidste års tid.

Forholdet mellem anlægsinvesteringer og omsætning har nemlig altid hængt sammen hos Apple, og i regnskabsåret 2012, som slutter 30. september, vil Apple have foretaget rekordstore anlægsinvesteringer (fraregnet detailhandel) på ialt 7.2 milliarder dollars. De 4,2 milliarder er allerede skudt af, og Apple forventer selv at bruge $3 mia på anlægsinvesteringer i indeværende kvartal, som er det fjerde kvartal i Apples regnskabsår.

Det får aktieanalytiker Katy Huberty fra Morgan Stanley til at forvente en rekordomsætning i decemberkvartalet på hele $56.4 mia. Til sammenligning var sidste års rekordomsætning i decemberkvartalet “blot” på $46,3 mia.

Hun mener at de mange investeringer går til indkøb af produktionsapparat til nye produkter og udvidelse af de eksisterende, hvilket betyder at Apple satser på at udvide den samlede produktion ganske betragteligt.

Hubertu er ikke den eneste analytiker der har fået øje på Apples øgede udgifter. Også Maynard Um fra Wells Fargo Securities bemærker de øgede udgifter til komponenter og ser det som et tegn på at Apple planlægger flere nye produktlanceringer i efteråret.

De seneste rygter peger da også på at Apple vil lancere både en iPhone, en iPad Mini og en iPad nano den 12. september.

via AppleInsider

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *