Patentkrig: Google vil forbyde Apple

Motorola Mobility kræver salgsforbud af iPads, iPhones og Macs i USA.

Mens den højt profilerede retssag mellem Apple og Samsung der foregår i Californien er ved at nå til juryens votering, starter der nu et nyt slag i patentkrigen mellem Apple og Android.

Denne gang er det Motorola Mobility, der under påstand om brud på syv patenter vil have forbudt de fleste af Apples produkter i USA. Faktisk lyder kravet på et salfgsfirbud mod alle iPads, iPhones og Macs, så vinder Motorola Mobility sagen har Apples amerikanske Apple Stores faktisk kun en lille hylde med iPods tilbage!

Bag Motorola Mobility står naturligvis Google, som sidste år opkøbte firmaet- primært på grund af netop patenterne – og derfor må denne retssag ses som en tilspidsning af krigen mellem de to teknologigiganter. Apple har beskyldt Google for at kopiere iOS og iPhone med Android og har kørt sager mod blandt andre Samsung, der har ført til lokale salgsforbud rundt om i verden, og Google forsøger nu via Motorolas patenter selv at komme i offensiven og presse Apple.

Apple har tidligere ført en sag mod Motorola Mobility, som de dog tabte i første omgang, men nu anker.

via Bloomberg

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.