Rygte; iPad Mini-produktionen starter i september

Ifølge Digitimes starter masseproduktionen af den lille nye iPad i næste måned.

Det taiwanesiske medie, der leverer nyheder fra de sydøstasiatiske underlevendører, citerer som sædvanligt anonyme kilder, der fortæller at underleverandørerne gør klar til at producere 4 millioner iPad Minis om måneden, startende i september.

Mens Digitimes ikke er den mest troværdige kilde, passer rygtet forrygende godt med at vi endnu ikke har set de helt store mængder af lækkede komponenter til iPad Mini, mens vi har set en lind strøm af dele til den nye iPhone, som forventes at komme i handlen allerede 21. september i USA.

Rygtet passer også med et tidligere rygte, om at iPad Mini ville komme i handlen til oktober, hvilket er det optimale tidspunkt for at få mest ud af julehandlen.

iPad Mini forventes dog stadig at blive præsenteret sammen med den nye iPhone. Apple har endnu ikke inviteret til et iPhone-event, men eftersom flere promintente kilder har peget på den 12. september er det den mest sandsynlige dato.

Den lille iPad forventes at få en 7,85″ stor skærm med en opløsning på 1024x768p, hvilket svarer til iPad 2. Dermed kan iOS nedskaleres til den mindre skærm og alle applikationer kan køre uden det store behov for tilpasning. Andre rygter fortæller at den lille iPad bliver lige så tynd som iPod touch, og dermed bliver ultra tynd og ultra let. Prisen forventes at ligge omkring $200 til $250, hvilket gør at iPad Mini kan tage kampen op med Amazons og Googles billige 7-tommers tablets, der begge koster $200.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.