Samsung i 2007: “Vi har en designkrise”

Patentkrigen: En intern memo viser Samsungs reaktion på iPhone.

I den pågående retssag mellem Apple og Samsung, som finder sted i Californien i disse dage, kom en af Samsungs topchefer til at dumme sig gevaldigt under sit vidneudsagn.

Justin Denison, Chief Strategy Officer hos Samsung, citerede fra en intern email at “forskellen mellem vores telefoner og iPhone er som Jorden og Himlen”, med det formål at vise hvordan Samsungs ledelse ofte benytter sig af et overdrevent sprog for at anspore Samsungs “stolte og konkurrenceprægede kultur”. Problemet var bare at memoet indeholdt andre, og mere inkriminerende udsagn, som Apples advokater, trods protester fra Samsung, herefter frit kunne bore i.

Memoet er fra 2007, efter lanceringen af den første iphone og lyder i sin helhed:

All this time we’ve been paying all our attention to Nokia, and concentrated our efforts on things like Folder, Bar, Slide, yet when our [product] is compared to the unexpected competitor Apple’s iPhone, the difference is truly that of Heaven and Earth. It’s a crisis of design.

Adspurgt af Apples advokater om Dennison kunne fremvise et tilsvarende dokument, der siger at Samsung har en designkrise i forhold til Nokia, måtte Dennison svare nej.

Memo’et er blot et af flere fremlagte eksempler på at Samsung lagde deres designstrategi markant om efter lanceringen af iPhone. I fredags blev for for eksempel fremlagt intern dokumentation, der viser at Samsung helt fra starten lavede nøje sammenligninger mellem iPhone og deres topmodel Galaxy S, ligesom mange af de interne dokumenter og analyser har overskrifter som “Beat Apple response,” “Recent Apple analysis project” og “iPhone 5 counter strategy.”

via MacNN

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *