Ville du sætte tænderne i en 3D-printet bøf?

Kød produceret med 3D-printere kan være på vej.

Når man nævner 3D-printning, tænker de fleste nok på 3D-print af plastik, eller andre “døde” materialer, men den nye lovende teknologi har i virkeligheden mange flere muligheder.

Et amerikansk firma, Modern Meadow, er således i gang med at udvikle 3D-printet kød. Det er meningen at bøfferne skal bygges op af lag af forskellige mix af celler, så kødet vil få en struktur, der modsvarer de “rigtige” bøffer, der engang har gået og muh’et på en græsmark. Og ideen er tilsyneladende så god at PayPal-stifteren Peter Thiel har meldt sig som investor.

Der er mange fordele ved 3D-printing af kød. udover at etiske vegetarer vil få mulighed for at sætte tænderne i en rød bøf, er der også både dyreetiske og miljømæssige fordele ved laboratoriefremstillet kød fremfor den nuværende kødproduktion, der producerer tonsvis af metangas, belaster lokale økosystmer, fælder dyrebar regnskov og i mange tilfælde indebærer et usselt liv for de dyr, der bruges i produktionen.

via Inhabitat

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.