A6 under luppen

Et nærmere kig på Apples nye A6 processor afslører 3 GPU’er og 2 CPU’er.

Nu dukker de første nærbilleder op af den nye A6 processor, der sidder i iPhone 5, og billederne viser at den nye processor har tre grafiske processorer, med en størrelse på blot  95 kvadratmilimeter. UBM TechInsights, som har taget billederne spekulerer i at Apple kan have brugt en ‘big-little’ tilgang og har anvent en fleksibel fjerde kerne, eller  har “gemt” en endnu mindre fjerde GPU på chippen et sted.

Der er desuden to ARM-kerner, som er specialudviklet af Apple.

Billederne afslører også at ærkerivalen Samsung er producent af A6-processoren, skønt der har været spekulationer om at Apple ville finde sig en anden leverandør.

Benchmarktests viser at A6-processoren gør iPhone 5 til verdens (nuværende) hurtigste smartphone.

via AppleInsider

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags:,

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *